Trivsel og udvikling
OURE LIFE

Oure Life er et mentalt talentudviklingsprogram, der bygger på individuel udvikling og gruppedynamik. Konceptet er inspireret af talentudvikling i sport og har til formål at gøre eleverne i stand til at sætte sig mål, præstere og nå deres mål, samtidig med, at der sættes fokus på trivsel.
Eleverne får gennem individuelle samtaler med Oure Life-vejledere mulighed for at reflektere over deres potentiale og udfordringer med det formål at optimere udbyttet af de tre år på Oure Gymnasium.
De individuelle samtaler er dels stx-relaterede, dels personligt udviklende - alt efter den enkelte elevs situation og behov. Der arbejdes eksempelvis med delmål til opnåelse af elevens overordnede mål med gymnasietiden på Oure.
I gruppe-events er der især fokus på gruppesynergi og strategier i fællesskab, men også på mere konkrete udfordringer som fx eksamensangst.
