Fodbold på Oure Gymnasium
Vil du udvikle dig som fodboldspiller og samtidig tage din STX? På Oure Gymnasium behøver du ikke vælge mellem de to.
På Oure Fodbold Akademi bliver fodbolden en naturlig del af din gymnasiehverdag. Du bor, går i skole og træner samme sted, så der er plads til både seriøs fodboldtræning, skole, restitution, venner og fællesskab.
Vi har ambitiøse fodboldmiljøer for både piger og drenge med dygtige trænere og fokus på din udvikling – som spiller og som menneske. Uanset dit niveau og dine ambitioner får du mulighed for at udfordre dit spil gennem tre år på et gymnasium, hvor fodbolden fylder.
Et fodboldgymnasium med plads til ambitioner
På Oure tager vi din fodbold seriøst – men vi tror også på, at der findes forskellige veje gennem sporten. Nogle elever drømmer om elitefodbold. Andre elsker spillet og vil undersøge, hvor langt de kan udvikle sig i et miljø med masser af fodbold og dygtige mennesker omkring sig.
På pigesiden er Oure en del af licensklubben Fortuna-Oure, mens drengene gennem samarbejdet med SfB er en del af DBU's licenssystem.
Fælles er ambitionen om at skabe et fodboldmiljø, hvor du kan udvikle dit spil, tage din studentereksamen og samtidig være en del af hele livet på Oure.