Drengehåndbold på Oure Gymnasium

Vil du være en del af Danmarks bedste talentudviklingsmiljø?

Håndbold for drenge på Oure Gymnasium

På Oure Gymnasiums håndboldlinje har vi Danmarks bedste talentudviklingsmiljø i et unikt samarbejde med GOG. Halvdelen af landsholdets spillere har gået på Oure, så hvis du drømmer om at ende samme sted, har vi rammerne til at udvikle dig. 

Du vil blive trænet af de dygtigste trænere i landet og arbejde med håndbold på et højt niveau, mens du tager en gymnasial uddannelse.

Er du til håndbold, fællesskab, personlige udfordringer og relationer for livet - så bliv en del af holdet hos os.

Hvad du kan forvente

  • Samarbejde med GOG
  • Træning på højt niveau mange gange om ugen
  • Individuelle udviklingsplaner og mental træning
  • Gode styrketræningsfaciliteter
  • Uddannelsespartner med Team Danmark

Målrettet håndboldtræning på Oure Gymnasium

Håndboldlinjen på Oure Gymnasium er kendetegnet ved struktureret og målrettet træning.

Du har mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig i et innovativt og spændende talentudviklingsmiljø, hvor engagement og motivation er nøglebegreber, vi arbejder efter.

Håndbold, hop, træning

Håndbold på dit niveau

Undervisningen tager udgangspunkt i dit niveau og dine færdigheder.

Det betyder, at vi gennem tæt dialog og træning sørger for at udarbejde individuelle fysiske programmer og udviklingsplaner, som løbende justeres gennem dine tre år på gymnasiet.

Udvikling med individuelt træningsprogram

På Oure Lab bliver du testet af fysioterapeuter og her indsamles data til at udarbejde individuelle træningsprogrammer.

Undervisningen indeholder tekniske og taktiske elementer, ligesom den mentale og fysiske træning er en naturlig og integreret del af den daglige undervisning, og foregår på banen, såvel som i teorilokalet.

Oure Gymnasium er Team Danmark Uddannelsespartner – en anerkendelse af vores stærke miljø for elitesport og uddannelse.

Håndbold, træning

Værd at vide

På Oure Gymnasium får du mulighed for at spille håndbold på højt plan og samtidig tage en god uddannelse. Vores håndboldakademi giver dig adgang til elitesport på højt niveau, samtidig med, at du kan følge med i STX-undervisningen. Oure Gymnasium er den perfekte ramme både træning og skolegang, så du kan udvikle dine sportslige evner samtidig med, at du ikke forsømmer din STX-undervisning.

Håndboldlinjen på Oure er åben for både drenge og piger og udbyder et struktureret program med teknisk træning, specifik målmandstræning og træningspas, der løbende justeres efter dit niveau. Vi har også fokus på skadesforebyggende træning og mentaltræning.

På Oure er alt samlet ét sted. Din skolegang, din træning og din hverdag med dine venner. Der er gode voksne omkring dig hele ugen - både trænere, STX-undervisere og huslærere, som hjælper dig med at nå det hele. Hverdagen er sat i system og alt er lagt ind i dit skema. Der er få meter fra dit værelse til spisehuset, hvor der serveres mad 6 gange i døgnet. Få meter fra spisesalen foregår din STX-undervisning og din håndboldtræning i hallen. Du sparer derfor rigtig meget tid på transport sammenlignet med at spille i den lokale klub og gå på et egnsgymnasium. Den tid kan du i stedet bruge på at at lave lektier, hænge ud med venner eller træne endnu mere håndbold.

Har du spørgsmål til håndbold, STX, studievejledning eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi holder Åbent Hus og besøgsaftener, hvor du kan se rammerne, møde underviserne og få information om pris, kostskolelivet, håndboldtræning og meget andet, så du får et indblik i, hvordan sport og skole kan kombineres optimalt. Der er også mulighed for at komme på individuelt besøg.

Følg os på Instagram

Hvordan er det at gå et gymnasie, hvor du bor?

Her på profilen viser vi glimt fra hverdagen på Oure.

Studenter, studenterhue

Er du klar til at blive en del af fællesskabet?